Hop til hovedindholdet

#4. Forretningsnetværk for materialer til bæredygtigt byggeri


Dato og tid

Torsdag d. 12. april 2018 kl. 08:30 til 12:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 9. april 2018 kl. 12:30

Sted

Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, MUNKEBJERG, 5230 Odense Syddanske Forskerparker
Forskerparken 10, MUNKEBJERG
5230 Odense

#4. Forretningsnetværk for materialer til bæredygtigt byggeri


Arrangementsbeskrivelse

 

MiljøForum Fyn og InnoBYG tilbyder virksomheder i Region Syddanmark at deltage i et forretningsnetværk for materialer til bæredygtigt byggeri. Formålet er at sætte fokus på materialernes rolle i de bæredygtige byggerier og at afdække, hvordan producenter kan bruge dokumentation og mærkning som konkurrenceparameter.

Mødet den 12/4 2018 arrangeres i samarbejde med Teknologisk Institut.

Program for mødet den 12/4 2018

  • Velkomst og præsentationsrunde
  • Politiske og praktiske tendenser, herunder nyt om frivillig bæredygtighedsklasse i BR18 v/Grith Beck-Nielsen, InnoBYG
  • Hvordan sikrer vi, at ambitionsniveauet for bæredygtighed i projekterne fastholdes i hele processen? v/projektchef Steen Wøldike Gade, Hans Jørgensen & Søn Entreprenører A/S. Steen vil med udgangspunkt i et igangværende DGNB-byggeri fortælle, hvordan man arbejder med materialevalg og hvordan det sikres, at der er fokus på bæredygtighed fra start til slut i projektet.
  • DGNB-dokumentationspakke v/seniorkonsulent Gitte Gylling Hammershøj Olesen, Rambøll. Flere producenter har allerede nu en særskilt publikation, der gennemgår, hvordan deres produkter bidrager til DGNB-byggerier. Gitte vil give inspiration til, hvordan man kommer i gang med at fremskaffe og formidle data.
  • Bygningspas v/seniorkonsulent Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut. Et bygningspas er en samling af data om byggeriet, som skal fremme en cirkulær anvendelse af byggematerialerne. Katrine fortæller om Teknologisk Instituts arbejde med et bygningspas, hvad det kan bruges til, og hvilke informationer, det er relevant at registrere i bygningspasset.
  • Workshop
  • Opsamling og ønsker til kommende møder


Du er velkommen til at deltage, selv om du ikke har deltaget i de foregående møder.

Deltagelse er gratis. Ved afbud senere end 2 hverdage før arrangementet opkræves et no show-gebyr på 500 kr.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >